SelfRegain

SelfRegain

Hos Anders Klewe har jeg lært metoden SelfRegain, en effektiv korttidsterapi, der identificerer og forandrer grundlæggende problemstillinger og har vist sig gavnlig både for mennesker med mangeårig terapeutisk erfaring og for mennesker uden kendskab til terapi.

SelfRegain indeholder elementer fra Organisk Psykoterapi, der kombineret med teknikker fra den kognitivt orienterede terapiform Psych-K giver en enkel og direkte adgang til at ændre de ubevidste mønstre, der typisk er årsagen til mange af vores vanskeligheder.

Vi består af to sind:

- det bevidste sind, hvor vi kan tænke logisk, træffe afgørelser, skabe visioner og sætte mål for vores liv.

- det underbevidste sind, hvor alle vores overbevisninger, tankemønstre og automatreaktioner ligger.

Mange af vores problemer opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem det, vi gerne vil og det, vi rent faktisk gør. Lidt populært kan man sige, at der gennem vores liv er kommet en del virus og fejlprogrammeringer ned på harddisken i form af negative og begrænsende overbevisninger.

Ved hjælp af enkle teknikker skaber SelfRegain kontakt til det underbevidste og "sletter" virkningen af de negative programmer, så de to sind igen kan samarbejde om at nå de mål, vi ønsker os så brændende.

SelfRegain er velegnet til behandling af en bred vifte af problemstillinger, heriblandt; stress, angst, traumer, depression, ADHD, spiseproblemer, vanskeligheder med affekt-kontrol og udbrændthed.

Markante ændringer i selvopfattelse og følelsestilstand opnås som regel allerede efter første session og konsolideres i de efterfølgende sessioner. Selvagtelse, selvtillid og øget koncentration er almindelige effekter af SelfRegain.

En session tager normalt 1 1/2 time.

 

Kirstina Tranberg | Stenager 204, 1. tv., 2600 Glostrup | Tlf. 26 80 53 33 | mail: kt@tranberg-terapi.dk | www.tranberg-terapi.dk

Copyright © All Rights Reserved